Hobro Skiklub
Når der er sne i Danmark
Alpin: Skiliften vil som oftest blive sat op på ¨Hvornum Alpincenter¨.
Kør til Hvornum, derefter mod Klejtrup. Lige efter Marius Bruunsvej (på højre hånd) ligger en lille rød gård. Bag gården finder du bakken. Det er en lille børne- og begyndervenlig bakke med et tovtræk.
Langrend: Vil du på langrendsski er det mest sandsynligt, at du finder et spor ind i Onsild Ådal med udgangspunkt lige før du drejer ned mod Fyrkat Møllegård.
Falder der meget sne, vil der ofte være fint i Østerskoven.
Der henvises også til Rold Skov, hvor Rold Skov Skilaug trækker langrends løjper.
Se www.skovognatur.dk/roldskovskilaug.
Kontakt telefon: 98 52 49 65.
Med sine 500 medlemmer er Hobro Skiklub, set i forhold til byens størrelse, Danmarks største. Klubben henvender sig i høj grad til familier. Igennem vores aktiviteter forsøger vi i udstrakt grad at engagere og aktiviere vores medlemmer.
Blandt mange aktiviteter har den årlige træningstur til Alperne den største interesse. Mere end 90 medlemmer deltager hvert år på denne tur.
Klubben har et særdeles aktiv ungdomsafdeling med mere end 40 børn i alderen 8-16 år som alle er tilknyttet projekt "Hobro Alpine Skiteam".
I Hobro Skiklub har vi en børnepolitisk målsætning der tilsigter, at såvel bredden som eliten hos de unge tilgodeses.
Hobro Skiklub tilbyder:
- Alpint
- Snowboard
- Skigymnastik
- Børne- og ungdomsafdeling
- Klubaftener med eks. foredrag og skitips
